Michala Petri og Lars Hannibal spiller bl.a. Grieg, Nielsen – og Hannibal bl.a. fra deres spritnye CD BLUE.

Petri/Hannibal Duo

Michala Petri og Lars Hannibal optrådte første gang sammen i efteråret 1991, og har siden da spillet næsten 2.000 koncerter sammen i førende koncerthuse, festivals samt på TV/Radiostationer i Europa, Asien, USA, Canada, Mexico, Mellemøsten og i et stort antal danske kirker.

Sammen har de udgivet 7 internationalt anmelderroste og prisbelønnede CD´er,- deres seneste ”Garden Party” en ”Jubilæums CD” udkom i september 2017 med karakterstykker af bla. Carl Nielsen, Edward Grieg og Asger Lund Christiansen, Edouard Lalo og Lars Hannibal. Om denne skrev

den store Engelske avis Daily Mail i en 5 stjernet anmeldelse (maximum)

“Michala Petri is the world’s leading recorder player, and more fun can be found on her latest album, Garden Party, with her long-term musical partner, the guitarist Lars Hannibal. Hearing Petri’s dazzling virtuosity, it’s hard to remember that this delightful music comes from the much-derided recorder that we all hated so much at school. It’s the sort of music you want to listen to over and over again. And I did”. David Mellor August 20th 2017

I efteråret 2020 udkommer Duoens 8 fælles CD,- denne gang med musik og arrangementer af Lars Hannibal. Albummets titel er ”BLUE”. Musikken er meget melodisk iørefaldende og på Albummet medvirker deres 2 fællesbørn Agnete (cello) og Amalie (sang) på 3 sange. Hannibal har også ny arrangeret 8 af de Danske Sange vi alle kender så godt og elsker, for blokfløjte og guitar.

De to musikere er ”still-going-strong” med mange nye projekter og koncerter forude.

Michala har flittigt gang i solistkoncerter med orkester eller kor rundt om i verden, optrædener med videoinstallationer, improviserede koncerter, samt cd-optagelser.

Hannibal optræder jævnligt sammen med Ghita Nørby, og står bag pladeselskabet OUR Recordings, som på bare 13 år har markeret sig stærkt internationalt, med adskillige Grammy-nominerede og prisbelønnede CDs.

En koncert med Petri/Hannibal Duo er en rejse i den populære klassiske musiks forunderlige verden. Duoen har med deres fælles store erfaring udviklet en ligefrem, uhøjtidelig og stærkt kommunikerende koncertform, hvor de med korte introduktioner guider publikum til forståelse af det særlige ved de enkelte værker.

Programmet til jubilæumskoncerterne vil holde sig inden for det klassiske, og Michala vil spille på et bredt udvalg af sine mange typer blokfløjter. Programmet vil være meget varieret,- også geografisk og tidmæssigt. Flere af stykkerne vil være ”karakterstykker” og andet musikken vil have folkemusikinspiration. Begge musikere vil også spille solo.

Petri/Hannibal Duo spiller et program som er:

Smukt – Virtuost – ”Barokt” – Humoristisk – Seriøst – Uhøjtideligt – Gammel – Nyt

Tysk – Italiensk – Argentinsk – Dansk – Norsk – og måske Kinesisk 

Komponisterne vil være bla. Bach – Händel – Piazzolla – Grieg – Carl Nielsen – Hannibal og Petri

Programmet henvender sig til alle aldre.

En journalist skrev:

”Samtaler, samvær og kommunikation er nøgleord i Michala Petris og Lars Hannibals univers. Den stadige dialog – med sig selv, med hinanden og med publikum – er altafgørende for at skabe den oplevelse, uden hvilken musikken blot er nogle noder på et stykke papir.

Når man som de to har nået den musikalske modenhed og tekniske overlegenhed, flytter fokus sig uvægerligt. Ud i rummet, ud i salen. Og det i en sådan grad, at kontakten til publikum nærmest er håndgribelig. De fanger atmosfæren og spiller med den, og derfor er en koncert med Michala Petri og Lars Hannibal en oplevelse udover det almindelige. Én af den slags oplevelser, hvor publikum føler, at der er blevet slået nogle strenge an inden i dem selv.

Michala Petri har forlængst etableret sig som en af verdens førende instrumentalister, og med Lars Hannibals brede erfaring som med- og modspil formår de to at skabe en enhed, som har vakt opmærksomhed over store dele af verden.

Med den største respekt for musikken og koncertformen evner Michala Petri og Lars Hannibal at frembringe den naturlige afslappethed, som er en forudsætning for en helt åben modtagelse og oplevelse af musikken”