“RUSSISKE PERLER”

Tirsdag d. 25. maj 2021
Frederiksberg Hovedbibliotek, bibliotekssalen kl. 20.00

Sjælden mulighed for at høre nogle af de største russiske komponisters vokalværker med skøn vokal/klaver duo, sopranen Radmila Rajic og pianisten Thomas Darelius.

Musik af Glinka, Rachmaninov, Tjajkovski og Stravinskij.

Sopranen Radmila Rajic startede uddannelse som sanger i Sarajevo, flygtede fra borgerkrigen til Danmark og mens hun boede i flygtningelejr, fortsatte hun på konservatoriet i Ålborg, blev opdaget af fhv chef for Den kgl Opera, basbarytonen Ulrik Cold, blev færdiguddannet, kom til Kbh – and the rest is history kunne man fristes til at sige om denne stærke kvinde, sanger og – gennem de senere år – spændende kulturentreprenør.

Pianisten Thomas Darelius kom også til Kbh, men han kom fra konservatoriet i Århus, og han valgte at drage videre til Moskva og videreuddanne sig hos den legendariske klaverløvinde og pædagog, Tatjana Nikolajeva. Han lærte sig samtidigt det russisk sprog og i dag er han ansat på konservatoriet og Operaakademiet i København, hvor han underviser og coacher unge sangere (også i sprog).

 

 

Billetter sælger kun her:

https://billetto.dk/e/russiske-perler-billetter-529008